Hvem er Passepartout?

Jean PASSEPARTOUT er den pligtopfyldende tjener i Jules Vernes roman: Jorden rundt i 80 dage.

PASSE PARTOUT kan på fransk oversættes til; at kunne ”komme forbi alle steder”.

PASSEPARTOUT er også vores Peugeot autocamper. Vi gav ham navnet, efter vores første tur gennem et smalt fransk bjergpas – vejen mellem Saint-Sauveur-sur-Tinnée og Beuil i Mercantour i Sydfrankrig.

Og det er hermed også blevet navnet på denne rejseblog.

kørsel med autocamper i Nationalparken Mercantour

Hvem er vi?

Vi hedder Jacky og Birgitte, og vi har en fælles passion for at vandre og opholde os i bjergområder.

Vi bor sammen i Narsarsuaq, som er stedet du lander, hvis du flyver til Sydgrønland. Det er en bygd med ca. 100 indbyggere, der ligger godt beskyttet i bunden af en lang fjord. Her boede nordboerne også for 1000 år siden, og i dag græsser der stadig får på de grønne fjeldskråninger. Og så har vi en gletscher i ”baghaven”, som vi kan gå ind til på et par timer!

På denne side kan du først og fremmest læse om vores rejseoplevelser i forbindelse med vandreture. Det er i Grønland, som har været vores hjem i henholdsvis 45 og 20 år, og så er det i Frankrig, hvor vi gennem de sidste flere år, bl.a. har udforsket de sydlige Alper i vores ”vinterferie” i perioden september til december.

I efteråret 2019 anskaffede vi os så vores autocamper Passepartout, og med den som udgangspunkt og base, ligger mange flere natur- og bjergområder i Europa nu åbne for os i fremtiden.

Du er altid velkommen til at skrive til os med spørgsmål eller kommentarer. Det gør du på: info@passepartout.nu

vandretur i Grønland
rejser med autocamper
vandring i Mercantour Nationalpark

Nyt på hjemmesiden

Jan. 2024

Se vores artikel om landbrugsformen Transhumance, som vi møder på vores vandreture i Frankrig

Jan. 2024

Læs om vores korte tur rundt i Auvergne i det sene efterår 2023

Dec. 2023

Nye vandreture er kommet til; i Ubaye, Mercantour, Dévoluy og Vercors

Aug. 2023

Se billeder fra vores nye Drømmetur til Motzfeldt Sø II